Redning af truet musling har fået livet til at strømme i Susåen

Det er ikke til at se med det blotte øje, men i Sjællands længste å, Susåen, findes et af Danmarks mest sjældne dyr.  

Gravet halvt ned i bunden lever den tykskallede malermusling. Muslingen er kulsort og på størrelse med et barns knytnæve. Den lever af at filtrere og æde organisk materiale fra vandet, der strømmer igennem den.  

En enkelt musling kan rense 40 liter vand om dagen og hjælper med at rense Susåens vand for partikler som alger, bakterier og organisk stof fra fx spildevand. Dermed er den tykskallede musling en nøgleart for en lang række af åens organismer.  

En sund bestand af muslinger forbedrer artsdiversiteten i hele åen. Man siger, at hvis muslingerne har det godt, har hele vandløbet det godt.  

Ligesom de fleste andre steder i Europa har den tykskallede malermusling det dog langtfra godt i de danske vandløb. Indtil for få år siden troede man faktisk, at den organiske filtreringsmaskine var fuldstændig uddød i Danmark.  

I 2007 kunne en række udenlandske eksperter dog påvise, at der stadig lever fem tykskallede muslinger i Susåen. Undersøgelserne viste desværre også, at de tilbageværende muslinger var gamle og ude af stand til at reproducere sig.  

Skulle bunden i Susåen ikke ende som en kirkegård for muslingen, måtte der gøres noget – og det i en fart. 

8.000 muslinger lever en usynlig tilværelse 

Med 9,3 mio. kr. i støtte fra EU’s LIFE-pulje har Næstved Kommune forbedret leveforhold og levesteder for den truede art i Susåen.  

EU LIFE-projektet ’Mere liv i Susåen’ løb fra 2017 til sommeren 2024, og et kvalificeret gæt lyder på, at der nu lever omkring 8.000 tykskallede muslinger i Susåen. 

”De første par år er muslingerne blot få cm store og lever nedgravet i sedimentet. Vi har været ude og lede efter dem, men har endnu ikke fundet nogen. Det betyder dog ikke, at de ikke er der – de er bare for små til, at vi endnu kan finde dem. Muslingerne skal være omkring 5-10 cm, før vi kan dokumentere dem, og det er de først om nogle år,” siger Sofia Mulla Kølmel.  

Hun er uddannet biolog og naturmedarbejder hos Næstved Kommune samt projektleder på ’Mere liv i Susåen’.  

Forventningen er dog, at Susåen om få år vil råde over muslingebanker med tusindvis af muslinger.  

”Og så begynder det jo virkelig at batte noget for vandmiljøet,” siger hun.  

Musling snylter på særlige fiskearter 

Den tykskallede malermusling formerer sig ved, at gravide hunner bærer små muslingelarver i en ’pose’ og sprøjter dem ud i vandløbet.  

Larverne svømmer ud i åens vand og hægter sig på en rugemor i form af enten en elritse eller en hvidfinnet ferskvandsulk. Muslingelarverne sætter sig fast på fiskenes gæller, hvorfra de snylter næring.  

Efter tre-fire uger har larverne vokset sig til en lille musling og falder af gællerne og bosætter sig på åbunden, hvor de kan leve i op til 80 år.  

Uden værtsfiskene kan den tykskallede malermusling altså ikke formere sig, hvilket forklarer, hvorfor der ikke kom nye muslinger i Susåen før projektet ’Mere liv i Susåen’.  

For at hjælpe bestanden af den tykskallede malermusling på vej blev der derfor udsat i alt 35.100 elritser og 1.500 hvidfinnede ferskvandsulke i Susåen i løbet af projektperioden.  

Den hvidfinnede ulk blev importeret fra vandløb i Skåne og udsat i Susåen.  

”Vores undersøgelser viser, at de udsatte hvidfinnede ferskvandsulke trives rigtig godt og yngler andre steder end der, hvor vi satte dem ud. Og det er et rigtig godt tegn,” siger Sofia Mulla Kølmel.  

Elritserne blev indfanget af Næstved Kommunes samarbejdspartner Fyns Laksefisk i Hågerup Å ved Fyn. Derfra blev de fragtet til Fyns Laksefisk for at blive til avlsfisk.  

Fisk fra Fyn stortrives i Susåen 

I maj og juni, hvor man formoder, at de tykskallede malermuslinger er gravide, hentede Fyns Laksefisk muslinger op fra Hågerup Å og placerede dem i et akvarium.  

Når muslingerne skød deres larver – glochidier – ud i vandet i akvariet, blev larverne opsamlet og tilsat akvariet, hvor elritserne boede, så larverne kunne hægte sig fast på gællerne. De ’inficerede’ elritser blev dernæst fragtet fra Fyn til Næstved og udsat i Susåen.  

”Efter flere års indledende papirarbejde og forberedelse var det en helt fantastisk følelse at få lov til at udsætte de første elritser i åen. At stå med noget levende i hånden, som forhåbentlig kan være med til at sætte et varigt aftryk på livet i Susåen, er jo sådan noget, man drømmer om som biolog,” siger Sofia Mulla Kølmel og fortsætter: 

”Efter alt at dømme har vi fået vendt udviklingen i Susåen fra fem gamle tykskallede malermuslinger til en stor og sund bestand, der kan reproducere sig selv. Det er jo helt fantastisk.” 

At de genintroducerede fisk trives og yngler i Susåen, skyldes ikke mindst de mange naturtiltag, som Sofia Mulla Kølmel og hendes kollegaer har gennemført i projektperioden.  

Uønskede sumpplanter (primært pindsvineknob) er fjernet langs 16 km af vandløbet. På en knap fem kilometer lang strækning er der blevet plantet nye vandplanter.  

167 trærødder og stammer er gravet ned langs kanten af vandløbet. Og i alt 1.000 tons små og store sten er lagt ud i Susåen. 

”Stenene og det døde træ giver nye skjulesteder, som er så vigtige for fiskenes overlevelse. Og når fiskene har det godt, har muslingerne det også godt,” siger Sofia Mulla Kølmel.  

I teorien har et styrket vandmiljø også en afsmittende effekt på de insekter og fugle – fx isfuglen – der knytter sig til vandløbene, forklarer hun.  

Udlagte sten giver fiskene livsvigtige åndehuller 

Isfugle får vi desværre ikke at se, da vi kører med kommunens firehjulstrækker ud til en af de strækninger i Susåen, hvor der er blevet udlagt store sten. Til gengæld bliver vi mødt af ti køer, som nidstirrer os, da vi stiger ud af bilen.  

Køerne græsser frit rundt i det mudrede marklandskab, der grænser ned til Susåen. Terrænet er forholdsvist stejlt, og ved bredden vokser græs og planter vildt og uforstyrret. Nøgne efterårstræer krummer sig over åen, og ud over et par fuglefløjt i ny og næ kan man kun høre vandets rislen.  

”Et landskab som dette, synes jeg, er utrolig smukt. Der er masser af variation, og det er vigtigt for biodiversiteten, at vi får opretholdt de her græsningsarealer i landskabet,” siger Sofia Mulla Kølmel. 

Variation er der også kommet mere af under åens vandoverflade. De steder, hvor der er lagt sten ud i vandet, bliver vandstrømmen bremset, så der skabes små åndehuller for fiskene.  

”Bag de store sten kan fiskene stå helt stille uden at bruge energi på at svømme. Man kan se det som et lille pausested for fiskene, hvor de kan hvile sig og samtidig spise de vandløbsinsekter, som driver forbi,” forklarer Sofia Mulla Kølmel.  

Først om nogle år kan man for alvor få syn for, om det står lige så godt til for hovedpersonen i EU-projektet – den tykskallede malermusling. Men sådan er det, når man arbejder med naturprojekter af den størrelsesorden. Der er man nødt til at have det lange lys på.  

”Naturprojekter tager bare enormt lang tid at gennemføre. De første par år brugte vi på at indsamle data om de biologiske og tekniske forhold i projektområdet samt at indgå i dialog med borgerne og lodsejerne, der ejer Suså,” siger hun.  

Næstved Kommune øjner nyt EU-projekt i 2025 

Det lykkedes ’Mere liv i Susåen’ at opnå frivillige aftaler med 41 lodsejere. Uden deres opbakning ville projektet aldrig være blevet til noget.  

”Man kommer jo lidt med hatten i hånden, når man skal lave et naturgenopretningsprojekt, for lodsejerne kan jo bare sige nej. De har ikke noget særligt incitament til at være med. Men hovedparten af lodsejerne bakkede op om projektet,” siger hun.  

Borgerne i Næstved Kommune bakker også i stor stil op om naturgenopretningen i Suså, fortæller Sofia Mulla Kølmel.  

Men det er ikke altid lige nemt at fange folks opmærksomhed med en musling, der har samme udstråling som en udtrådt gummistøvle.  

”Den tykskallede malermusling er ikke nogen særlig sexet art. Den har ingen ’panda-effekt’. På trods af det synes jeg faktisk, vi er lykkedes godt med at formidle, hvad der gør muslingen til noget helt særligt – og hvorfor den er så vigtig for livet i vores å,” siger Sofia Mulla Kølmel og kommer med et eksempel. 

”Vi har bl.a. fået lavet nogle små tegnefilm, der giver muslingen nogle lidt menneskelige egenskaber. Og det har altså været en god måde at få kommunikeret et kompliceret budskab ud til borgerne på.”