Vi er i vildrede, når børnene er syge: ”Alt for mange kommer i klemme”

Hvem passer dine børn, når de er syge?

Hver anden småbørnsforælder ville sandsynligvis tøve, hvis de blev stillet det spørgsmål.

I undersøgelsen Forælderbarometer 2025 svarer 49 procent af forældre til børn under syv år, at det er svært for dem at finde ud af, hvordan deres børn skal passes, når de er syge. Undersøgelsen er foretaget af Norstat for Akademikerbladet.

”Børn er ofte syge i mere end én til to dage, så det overrasker mig ikke,” siger Sine Penthin Grumløse, der er docent ved Center for Pædagogik på Professionshøjskolen Absalon og ekspert i familiepolitikkens historie.

Ifølge hende kan der være alt muligt på spil for småbørnsforældrene, når det kommer til at få passet deres syge børn.

”Det kan handle om netværk, om man kan trække på bedsteforældre, og om hvor mange børn man har,” siger Sine Penthin Grumløse.

For Janne Gleerup, der er forperson i DM, vidner det om, at dele af arbejdsmarkedet ikke er ordentligt gearet til, at arbejds- og familieliv går hånd i hånd.

”Alt for mange kommer i klemme, når børnene bliver syge. Arbejdsgivere og medarbejdere bør i fællesskab undersøge mulighederne for, hvordan de lokalt kan indrette arbejdslivet, så det er fleksibelt og bæredygtigt for begge parter, og så arbejdsfællesskabet fungerer,” siger hun.

Også Sine Penthin Grumløse mener, at problemet skal angribes i fællesskab og på tværs af faggrupper. 

”Det kalder jo på, at man skaber nogle fælles vilkår for alle børnefamilier i Danmark,” siger hun.

”Akademikere har trods alt ofte mulighed for at tage en lille smule af arbejdet med hjem eller måske tage en hjemmearbejdsdag. Ikke alle faggrupper har mulighed for det.”

Intet tyder på, det skulle være blevet hårdere

Spørgsmålet er så, om arbejdsgiverne er med på det. 

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) undrer de sig over, at familielivsbalance fylder så ”ekstremt meget” i øjeblikket, siger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen.

”Intet tyder på, at det skulle være blevet hårdere at være småbørnsfamilie, end det altid har været,” siger hun.

Hun mener, at man må betragte tiden, hvor børnene er små, som en livsfase og acceptere, at man ikke ”kan alt hele tiden”.

”Jeg har selv været der med mine børn, og jeg ved, hvor krævende det er. Omvendt vil jeg sige, at man må indrette sig efter det. Det har vi klaret i generationer og samtidig klaret at være på arbejdsmarkedet,” siger Pernille Knudsen.

Og så er vilkårene for familierne desuden blevet forbedret i løbet af tiden, pointerer hun, ikke mindst i overenskomsterne. 
Spørger man DM’s forperson, er vi imidlertid ikke i mål med vilkårene i overenskomsten.

”Det er håbløst gammeldags, at medarbejdere anno 2025 føler sig tvunget til at prioritere mellem arbejde og familieliv. Der skal ikke være tale om et enten-eller, men et både-og,” siger Janne Gleerup.

”Mere fleksibilitet er et vigtigt greb. Men vi skal også fokusere på udvidelse af familierettighederne. Vores arbejde foregår primært ved overenskomstbordet.”

Kæmper for ret til ubegrænset ’barn syg’

Men hvad er der mere konkret af muligheder for at sikre en ordentlig balance mellem familie og arbejdsliv?

I Forældrenes Landsorganisation (FOLA) arbejder de for ret til ’barn syg’ – retten til at få fri, når ens børn er syge. Gevinsten ved det er indlysende for Signe Nielsen, formand for FOLA.

”Ved ubegrænset ’barn syg’ får arbejdspladserne medarbejdere, der er til stede, når de er på arbejde. Vi ved fra arbejdspladser, der allerede har indført det – såsom ’Norlys’ og ’Aalborg Kongres & Kultur Center’ – at det ikke koster mange minutters ekstra arbejdstid. Til gengæld har de fået glade og tilfredse medarbejdere,” siger Signe Nielsen.

Medarbejderne i ’Norlys’ er i snit væk 10 minutter ekstra om måneden, siden virksomheden indførte ordningen, lød det sidste efterår i Jyllands-Posten. For ’Aalborg Kongres & Kultur Center’ har prisen været 5 minutters ekstra fravær om måneden, skriver pressechefen i et LinkedIn-opslag.

Udover de trivselsmæssige gevinster ser Signe Nielsen også samfundsmæssige fordele.

”Vi lærte under corona, at når vi bliver hjemme, når vi er syge, falder smitten. Danskerne vil blive mindre syge ved ubegrænset ’barn syg’,” siger hun.

I DA ser man anderledes på det. Pernille Knudsen synes heller ikke, man skal sende syge børn i daginstitution, men hun mener, at det er et forældreansvar og ikke arbejdets ansvar at sørge for, det ikke sker. Nogle glemmer, at der er mange grupper med forskellige behov på en arbejdsplads, og det er sjældent, at én af grupperne får alt det, de ønsker sig, siger hun.

”Arbejdspladsen skal også fungere, og der er et økonomisk aspekt i den her diskussion. Det er ikke urimeligt, at man som familie må tage ansvaret på sig,” siger hun.

I Sverige har forældre ret til at holde fri i op til 60 dage om året for at passe deres syge barn, hvis barnet er under 12 år. De får til gengæld kun udbetalt 80 procent af lønnen, mens de holder fri. Ifølge TV2 bruger svenskerne i snit 7,8 dage om året på at passe deres syge børn.

Det er ikke mange dage om året, mener Signe Nielsen, som har svært ved at se andre løsninger, end at give forældre ret til at blive hjemme, hvis barnet er sygt.

”En svensk model med 60 dage om året ville også være fint. Alt, som er mere end én dag eller tre timers deadline til at finde en erstatning, vil være en kæmpe forbedring,” siger Signe Nielsen.

Hun oplever en bevægelse på området for familiepolitik for tiden, fortæller forsker Sine Penthin Grumløse.

”Der er sket noget på området det seneste år. Der er flere politiske partier, som adresserer familiepolitiske spørgsmål, og det gør de blandt andet, fordi danskerne får færre børn,” siger Sine Penthin Grumløse.